Det er sært: Min rejsebog sluttede kort tid før optagelsen, november 2005 (afsnit 7), og på det tidspunkt syntes jeg dels at jeg havde fortalt min historie (den del der handlede om at finde vej til frimureriet), og dels gav det nogle nye ansvar at være på “indersiden”. Men nu her godt to år senere, synes jeg alligevel det er tid til at skrive et enkelt indlæg, for rejsen er jo kun lige begyndt! Som antydet i det foregående, så brugte jeg allerede inden optagelsen internetfora til at “møde” frimurere, og jeg havde også et møde over en ægte pint – noget jeg så frem til at se mere af: at opleve et fællesskab nedbryde grænser. Og sådan er det i sandhed gået. Allerede ugen efter min optagelse var jeg i en anden loge for hurtigst muligt at se ritualet udefra. Og fra starten fik jeg en overstrømmende modtagelse, og den er kun blevet bekræftet siden: Både i provinsen, Sverige, Tyskland og England.
Men det første store spring var da jeg som mester fik et frimurerpas der tillod mig at besøge udenlandske loger på egen hånd. Det faldt sammen med at jeg med familien rejste til Californien i tre måneder, og her havde jeg mange store oplevelser og møder med amerikanske frimurere. Det kunne være nok til en selvstændig artikel, men jeg vil gør det kort her: Jeg fik besøgt to vidt forskellige loger – den ene (Mission) relativt typisk amerikansk, den anden (Academia) “traditional observance”, dvs. mere formel (og dermed mere som jeg kendte det hjemmefra). Jeg fik lov at overvære alle de tre grader i deres system, og det var interessant at se dem i sammenhæng, kronologisk og med kort mellemrum. Det gav mig et indblik i hvor betydelige ritualvariationer der findes verden over. Jeg var også i Californiens storloge i San Francisco (ligger på Nob Hill, for de stedkendte), hvor museumskurator Adam Kendall havde arrangeret to vidt forskellige og fremragende udstillinger (henholdsvis om antifrimureri og en en serie malerier om frimureriets rolle i Amerikas grundlæggelse), og det faldt også sammen med en Rufus Wainwright-koncert der blev afholdt i storlogens auditorium, og et foredrag med forfatteren af Freemasonry for Dummies, Chris Hodapp. Broder Kendall var også med i Academia, og han personificerede de håb jeg havde haft om at møde brødre ude i verden: Gæstfri, vidende, hjælpsom. Meget fremragende.
Jeg skriver dette fra Dublin hvor jeg for tiden opholder mig. Her har jeg ikke været helt så heldig med at komme i loge, men det er dog blevet til et enkelt besøg (Minerva), og jeg har været i storlogens bygning for at se deres museum og de mange flotte sale. Og selvom det ikke er blevet til så meget mureri, så har jeg dog også her mødt en interessant vært som førte mig ind i Irlands frimurerhistorie og lidt om hvordan øens politiske konflikter har spillet ind.
Der findes dog stadig barrierer, også for frimurere. Jeg har via nettet haft kontakt til britiske brødre (og søstre) i Le Droit Humain, og vi, min hustru og jeg, havde egentlig planlagt at besøge dem i Belfast. Jeg kunne ikke sidde med, pga. reglerne for besøgsret, men jeg kunne godt være gæst i civil til den sociale sammenkomst, og min hustru kunne stadig have glæde af ritualet. Men de ville overraskende nok ikke se os. Så der findes nogle, jeg vil kalde det bureaukratiske forhindringer, for, hvordan man kan besøge hinanden og hvor. Det er ikke noget jeg er synderligt imponeret over – det virker inkonsekvent og ulogisk på mig, når der nu kredses så meget om det vi har til fælles, og jeg føler det burde være grundlektien i frimureriet. Men måske en dag falder også disse mure …
Til foråret planlægger vi at rejse videre, men har endnu ikke besluttet hvorhen. Men jeg er ikke længere i tvivl om at (stort set) uanset hvor vi ender, så vil jeg kunne finde en åben dør. Det er en tanke jeg godt kan lide. (Men samtidig glæder jeg mig til at komme hjem til København og fortsætte den indre rejse.)
EDIT: Jeg vil lige slutte af med at fortælle, at vi tog videre til Boston. Der holdt man tilfældigvis 275 års jubilæum for frimureriet i Massachussetts, hvilke medførte oppyntning i byen, åbent hus mm. Derudover kom jeg i kontakt med Harvard Lodge, virkelig også en interessant oplevelse – udover flere logebesøg arrangerede de også flere sociale sammenkomster, bl.a. en byvandring: Boston står centralt i både revolutionen og frimureriet, og de to er uløseligt knyttet sammen i navne som Paul Revere og Benjamin Franklin. Vi var desuden en smuttur i New York og fik der en rundvisning i storlogen; det kan anbefales.
Fotos: Private.
Senest opdateret 7. september 2009.
Hej Thomas,
Jeg har med meget stor interesse læst din beretning. Det er utroligt spændende.
Selv er jeg endnu ikke broder, men er i processen. Det vil sige, jeg læser og sluger information.
Jeg er nået til at jeg har taget beslutningen om, at jeg vil søge optagelse i ddfo, men der er stadig ubesvarede spørgsmål, som jeg håber at kunne finde svar på på det yahoo forum, du henviser til.
Men mange tak for de input, du har givet mig her.
Endnu en gang tak.
Med venlig hilsen
Jan Østergaard
Hej.
Har med stor interesse læst din side, både før og efter optagelse i ordenen.
Skal snart til Dublin og syntes jeg har lidt svært ved at få kontakt til en loge, hvordan fik du kontakt til nogen derover??
På forhånd tak
Kim Andersen
Jeg gik via storlogen, men de er vitterligt ikke ret gode til at svare på e-mail. Der er folk på kontoret, i hvert fald fra ved 2-tiden, så ring evt. til dem: (+353) 1 6795465
Rent faktisk gik jeg bare ind fra gaden og blev broderligt modtaget, og hvis der er nogen til at lukke dig ind, står huset åbent for dig – museum og sale er tilgængelige for offentligheden.
Hei.
Jeg har med stor interesse lest om din ferd, og nå som jeg også er en broder – så er det ganske interessant og lese dette om igjen. Jeg leste en del av det du skrev før jeg ble broder også.
Så en takk til deg.
Broderlig hilsen fra Norge
Tak for gode og relevante beskrivelser om dine overvejelser og din færd. Det nye ddfo.dk linker jo hertil, men det burde integrere det som almindeligt indhold i websitet (særligt efter at websitet er strippet for en del af det gamle indhold).
Mvh JH
Der vil komme nyt indhold til på det nye site, så efterhånden vil du forhåbentlig ikke savne noget dér.
Og jeg tror, både min side og ddfo.dk vil være bedst tjent med at forblive uafhængige af hinanden.
Tak for kommentarerne.
Kære Thomas – lige en kommentar til det, du skriver herovenfor om dit ønske om at besøge Le Droit Humain. Du får det til at lyde, som om det er LDH, der er forhindringen, men det er dog lige modsat. DDFO anerkender ikke LDH, fordi DDFO ikke anerkender, at kvinder kan være frimurere, og LDH består af kvinder og mænd på lige fod. Det betyder, at for at besøge en LDH-loge skal du have et brev fra DDFO, som skal give dig lov til at besøge det, de mener er en irregulær loge. LDH tager gerne imod dit besøg. Det er ikke LDH, der er bureaukratisk her, for LDH anerkender bestemt DDFO – desværre vender det den anden vej, og det er meget trist som kvinde at konstatere, at DDFO ikke anerkender kvindelige frimurere. Så – prøv bare igen.
Søsterlige hilsner
Inger Sch. Olesen
LDH Loge Odin København
Jeg er sikker på det forholder sig sådan i Danmark, men det var ikke det vi fik at vide i Nordirland. Og det var ikke kun mig, men også min Freja-hustru der fik nej. Nu er jeg imidlertid ikke ude efter at pege fingre: Som sagt håber jeg med tiden at disse mure falder.
Hvis der viser sig et åbent LDH-arrangement der ikke strider mod mine afgivne løfter, så agter jeg en dag at kigge forbi. Muligvis en “vinterhvervsloge” som jeg har forstået er åben for gæster.
VH Thomas
Kære Thomas,
LDH tillader både besøg fra Loge Freja og din orden, da vi naturligvis anderkender jer som frimurer.
Det vil dog altid være op til den siddende H.Æ.M. om denne ønsker besøg.
Med broder hilsen.
Hohn Bützau Olsen
M:. P:.G:.C:.
Skandinavisk Federation LDH.
hej Thomas. det har været utroligt spændene at læse din beretning, en lettelse at høre en mere positiv og jordnær ud dybelse af milijøet.. har læst mange timers stof omkring ordnen, men nu kan jeg fornemme at mange har været spildte, grundet myter og spekulation.. har dog lige en sidste tilføjelse, udover tak for indblikket.. jeg er en ung men målrettet mand, med meget stor interesse for logen som sagt, men min alder 21, er jeg bange for er en hindring, for den sociale del i ordnen. ville du personligt anbefale mig at vente nogle år med at tage kontakt, eller er det underordnet. på forhånd tak..
Jeg har læst din beretning med stor interesse…… Du har med din beretning blot vækket min interne nysgerrighed til live igen og givet mig mere tænkeri over den videre rejse i livet…..