Nu nærmer dagen sig. Så mit sidste indlæg inden da, bliver lidt om hvad der skulle til for at tage skridtet. Som jeg tidligere har beskrevet, så har jeg opbygget en nysgerrighed over mange år, med flere opblomstringer undervejs. Nu var det nået et punkt hvor jeg følte, at jeg een gang for alle måtte finde ud af om det var noget for mig. At det så blev et positivt udfald hænger sammen med flere ting …
At tale med folk
En af de vigtigste motivationer har været den direkte kontakt til andre mennesker og at høre deres mening og erfaringer. Jeg har nævnt vennen fra nytårsmiddagen, det gode første møde med min fadder, og et hurtigt arrangeret pub-besøg med en frimurer i London. Men også min hustrus interesse har været vigtig, og det er spændende at hun selv er gået videre med at finde en loge. Men det endelige vendepunkt kom nok, da jeg spurgte hvad min far havde at sige til det. Han havde fortalt, at han havde trukket sig ud af Ordenen, og jeg havde nok fået et indtryk af at han gik med en lidt negativ følelse omkring det. Men vi havde en virkelig god snak hvor han forklarede, at det havde været en beslutning baseret på at han måtte prioritere familien højere, og han ønskede mig held & lykke med det. Det at han sagde god for det, gjorde det mere virkeligt end noget andet jeg har hørt eller læst. Og jeg er glad for snart at kunne dele den oplevelse med ham. Generelt har mine omgivelser reageret med nysgerrighed og åbenhed.
At søge information på forhånd
Med nettet er et væld af kilder blevet tilgængelige for research. En god del af det er noget hø, men der er også seriøse kildesamlinger og kloge hoveder der gerne vil svare på spørgsmål. For mig har det været det rigtige at spørge og søge meget – nogen vil insistere på at man ingenting skal vide på forhånd, men jeg tror på at vi alle er forskellige på det punkt. Jeg har dog også sat grænser for mig selv: Jeg har konsekvent ikke rørt ved ritualer, og lukket ellers interessante bøger når jeg syntes de blev for afslørende. En vigtig del af det har også været diverse fora hvor de mange informationer er blevet filtreret gennem mennesker som man efterhånden får en slags forhold til, selvom man aldrig kommer til at møde dem. Jeg har også i tidligere opblusninger af interesse søgt information, men nok været mere fristet til at følge de mest sensationelle links, mens jeg denne gang er gået mere kritisk til værks – det blev det ikke mere kedeligt af.
At kunne bruge det til noget
Helt overordnet ligger der naturligvis også en forventning om og en tro på at jeg vil kunne få noget godt ud af at gå ind i Ordenen, som strækker sig langt ud over at få tilfredsstillet den umiddelbare nysgerrighed. I min ansøgning til logen skrev jeg bl.a.:
“Jeg tror grundlæggende på ritualets evne til at røre os på flere planer – gennem æstetiske, symbolske og højtidelige virkemidler. At det kan bruges som et redskab til at udvikle os som mennesker, og træne os i at søge mening uover det åbenbare og skabe basis for refleksion. Således er ceremonien for mig en væsentlig attraktion ved frimureriet. En anden er ønsket om fordybelse i det rige stof der knytter sig til: Det mytiske, kristne, esoteriske, historiske etc. – alt sammen noget jeg ser frem til at blive klogere på. Og jeg håber, at den stolthed som jeg har følt hos mange frimurere over deres arbejde, også vil komme mig til gavn, og at jeg kan videreformidle en oprigtig begejstring over Ordenens gode formål.”
Valg af loge
En del af kontakten med andre og min egen research betød også at jeg skulle vælge loge, og der endte jeg altså i Den Danske Frimurerorden, logen Hafnia. Der var også andre muligheder, men når det endte i DDFO så var det primært fordi:
- det var den orden min fader var i;
- Danmarks største og ældste orden, og historie og tradition er nok så vigtigt i denne sammenhæng;
- anerkendt af UGLE hvilket skaber fantastiske muligheder for at besøge loger verden over;
- Stamhuset på Blegdamsvej, en imponerende scene for ceremonierne;
- det positive møde med en repræsentant fra Hafnia, som jeg besøgte lidt ved et tilfælde;
- et meget rost og gennemtænkt, progressivt system med sammentænkte højgrader;
- den kristne vinkel.
Så der står den nu. Der er gået næsten otte måneder siden jeg tog beslutningen, men jeg forventer at det vil være ventetiden værd.
[Oprindelig tekst: 31. oktober, 2005]
