Inden jeg overhovedet er kommet indenfor i frimureriet, har jeg allerede haft nogle gode oplevelser. Lidt i spredt fægtning:
Under en tur til Istanbul var vi på den Store Bazar, i hvis hjerte antikvarerne var forsamlet. Der faldt jeg over en bakke med
frimurersmykker. Specielt i USA er der et helt marked for smykker, beklædningsgenstande, musemåtter, sokker osv. med vinkel & passer, og det er ikke lige mig. Men sælgeren havde et sæt manchetknapper og nål med Pythagoras’ kendte læresætning – det syntes jeg var ret neutralt: geometri (og filosofi), og først i anden omgang frimureri. (Da vi kom hjem, fik jeg imidlertid at vide, at det i England er et symbol for “Past Master”-titlen, så den burde jeg ikke gå med.) Det var mit første alvorlige forsøg på at prutte om prisen, og jeg var godt tilfreds, men den unge fyr jeg handlede med, lukkede biksen umiddelbart efter, og det var nok et dårligt tegn …
I Istanbul besøgte vi naturligvis også Hagia Sofia (billedet her er fra Declan Mccullagh Photography). En stor oplevelse med oldtidens arkitektur – Justinians hovmod er forståeligt: “Salomon, jeg har overgået dig”
I forbindelse med mit arbejde var jeg i marts i London, og det var både en lejlighed til at se Freemasons Hall (der er gratis rundvisning, anbefales) og møde nogle af fyrene fra mit 
foretrukne forum. Desværre var det også min første tur i Londons offentlige trafik, så jeg kom for sent til mødet. Heldigvis havde en af dem fleksible arbejdstider, og vi fik tid til et par pints om aftenen. Det er et fantastisk perspektiv, overalt at kunne finde mennesker der vil modtage en med åbne arme, som en broder. En af de ting jeg ser meget frem til.
I forsommeren blev jeg så gift, og jeg fik et par fine gaver: Min far gav mig en guldnål han havde fået ved sin optagelse for ca. 30 år siden – det var virkelig en fin gave, og jeg ved, det også betyder noget for ham, at jeg er gået denne vej, selvom han ikke selv kunne få det til at passe ind i sin hverdag. Ved brylluppet var jeg ret åbenhjertig omkring mit valg, og det blev som ventet modtaget med nysgerrighed og åbenhed. Dagen derpå fik jeg et flot kjolesæt af min nykårede hustru. Nogle steder arbejder man hen imod mindre højtidelighed omkring påklædning for at tækkes nye generationer, men det er helt forkert: For mig er den formelle ramme netop en af attraktionerne.
En anden ting der er sket, er at jeg er blevet opmærksom på frimurere i min omgangskreds eller i det offentlige rum, som bare er gået stille med dørene. Det er interessant at få knyttet mit stadig lidt abstrakte forhold til Ordenen op på nogle kendte ansigter og holdninger.
[Oprindelig tekst: 11. august, 2005]
