Jeg vil senere sige lidt mere om alle de tanker jeg skulle runde, før jeg følte mig klar til at tage springet ud i frimureriet, men jeg vil lige hurtigt ridse op, hvordan det helt praktisk foregik. Det er en almindelig misforståelse at man skal skal inviteres ind i en loge. Det er snarere omvendt: Ingen frimurer vil nogensinde spørge dig, om du vil “være med i hulen”. Det er sandt, at man skal have to fadderne der på ens vegne tager kontakt til logen, og du kan måske blive spurgt om du er interesseret, men første skridt er, at man selv banker på døren.
Som det forløb for mig …
Da jeg var kommet frem til at jeg een gang for alle måtte tage stilling til eller fra, fandt jeg den førstkommende informationsaften i Den Danske Frimurerorden*. Det var tilfældigvis hos logen Hafnia – da jeg ikke umiddelbart kendte nogen i Ordenen, kunne den ene være lige så god som den anden. Jeg mailede logens sekretær, som satte mig i forbindelse med “JPS”. Han sendte mig en mail med et billede, så jeg kunne finde ham på dagen. Mødet foregik i Stamhuset på Blegdamsvej, og jeg blev straks koblet på en yngre broder, så jeg “ikke skulle være alene” og havde en at stille spørgsmål. Informationsdagen bestod af en rundvisning (en kortere version af den jeg tidligere havde fået), fulgt af en kort PowerPoint-introduktion og frokost med lejlighed til at stille spørgsmål. Vi var omkring et dusin interesserede, og de fleste havde hustru/kæreste med – det havde jeg desværre ikke opfattet var almindeligt.
Efter mødet mailede jeg igen JPS, og vi aftalte at mødes på en cafe. Det var en rigtig god snak, og jeg fik også stillet de lidt sværere, kritiske spørgsmål. Så mailede vi lidt mere, og mødtes igen. På dette tidspunkt var jeg ret afklaret. Der var et lille, kritisk øjeblik, en pause i samtalen, hvor det var op til mig at tage initiativet og erklære at jeg ville gøre det – JPS ville ikke spørge direkte. Så jeg meldte ud, og næste skridt var så at finde to faddere, der ville anbefale mig for logen. JPS tilbød sig som den ene, og han fandt den anden, baseret på vores samtaler (havde jeg kendt nogen i Ordenen var de formentlig blevet faddere) – faktisk den samme som viste rundt til informationsmødet. Dernæst fik jeg og Mette besøg af JPS og min anden fadder derhjemme. Det var en lejlighed for Mette til at stille spørgsmål og få et indtryk af hvad jeg gik ind i. Hun var imidlertid allerede godt informeret (via egen research), havde fuld tillid til at jeg nok skulle få noget godt ud af det, og at det i øvrigt var min beslutning. Så der kom ikke så meget ud af det, men der er helt klart nogle formelle krav der skal være i orden: Har du opbakning hjemmefra, kan økonomien bære det, er du en lovlydig borger etc. I samme periode foregik også flere overvejelser i mig selv. En del af det var, at jeg snakkede med min far og med Mette og undervejs i afsøgningen skabte mig nye venner (tør jeg godt at sige) på diverse fora (alt sammen noget at komme tilbage til).
Næste skridt var at skrive en ansøgning. I den skal man komme med noget lignende en levnedsbeskrivelse og lidt om ens bevæggrunde for at ønske optagelse i logen. Og så skal man vedlægge foto, så brødrene kan se om den søgende skulle være en de kender, og en dåbsattest (gælder kun den Danske Frimurerorden – andre ordener kræver “bare” tro på et Højeste Væsen). På dette tidspunkt fik jeg min optagelsesdato: 23. november – en ret lang venten, men der er kun et bestemt antal møder om året, foruden en lang sommerpause. Nu skal ansøgningen tages op i logen, og så skal der stemmes om mit medlemsskab. Det skulle være en formssag, for begge parter har gennem snakkene haft lejlighed til at finde ud af, om vi var noget for hinanden. Men jeg får først endeligt svar når logen begynder arbejdet igen efter sommerferien. Jeg vil tro der også bliver en lejlighed til at hilse på fadderne igen henover sommeren.
Opsummering
Når det er skrevet ud i detaljer på denne måde, så kommer det til at virke meget omstændeligt. Det er det vel også til en vis grad, men tonen har nu hele vejen igennem været meget afslappet, og jeg er løbende blevet informeret om næste skridt. Men i den sidste ende, og det er jo den væsentligste pointe, så er det op til en selv at veje for og imod, få klarlagt hvad det er man går ind til og tage den endelige beslutning.
*) Du kan læse mere om informationsmøder og krav til ansøgeren hos Den Danske Frimurerorden.
**) 2B1ASK1 – “To be one, ask one”: Gud ske tak og lov for Amerika der har forstået, at hvis det ikke kan siges på en nummerplade eller i et telefonnummer, er det ikke værd at sige! 
[Oprindelig tekst: 19. juli, 2005]
