Meningen bag denne side
Denne side er oprettet for at fortælle om min vej ind i frimureriet, måske til inspiration for andre. Jeg har ikke noget særligt belæg for at udtale mig om frimureri, udover personlige erfaringer og hvad jeg har spurgt og læst mig frem til. Det der kommer til udtryk på disse sider, står for min egen regning. Jeg anbefaler at du bruger Den Danske Frimurerordens hjemmeside, hvis du søger mere objektive svar eller overvejer at søge ind i en loge. Mit formål er ikke at rekruttere nogen.
Med disse forbehold in mente, har jeg alligevel taget bladet fra munden. Indholdet er vinklet udfra mine personlige oplevelser og farvet af mine interesser. Sådan må det være, og jeg har selv haft glæde af at høre subjektive fremlæggelser af frimureriet. Det hele bliver lidt mere konkret, når et andet menneske fortæller hvad det betyder for netop ham. Jeg har imidlertid ingen interesse haft i at afsløre Ordenens hemmeligheder, og jeg er i sagens natur positivt disponeret overfor frimureriet allerede fra starten – det har sat en naturlig begrænsning på hvad jeg kunne skrive om.
Den oprindelige idé var en blog med fokus på frimureriet som kulturfænomen i Danmark og resten af verden. Derudover en sektion med de tanker jeg personligt har gjort mig om at gå ind i en gammel, ikke hemmelig men hemmelighedsfuld, orden. Endelig ville jeg komme med anmeldelser med relevans for emnet. På længere sigt havde jeg også en idé om mere generelle, dybdegående artikler, men så vidt kom det ikke. Nu er det i højere grad et dokument over en bestemt og afgrænset periode. Siden startede under navnet “Kjole & Sort” på adressen frimurer.squarespace.com; flytningen er sket for at forenkle præsentationen og have en klar opdeling mellem engelsk og dansk materiale.
Når jeg ofte refererer til Den Danske Frimurerorden, er det fordi det var den, jeg selv henvendte mig til. Jeg er i dag medlem af St. Johanneslogen Zorobabel og Frederik til det kronede Haab.
Om mig selv
Jeg hedder Thomas Munkholt, er i 30′erne og arbejder i det daglige freelance som oversætter og forfatter; se mere på Storm. Udover frimureriet har jeg en bred interesse for pop-kultur – tegneserier, film, rollespil, musik mm.
Jeg har, med mellemrum, forfulgt min interesse for frimureri i ca. 15 år, men allerede da jeg var omkring 9 år, blev den første kim plantet. Jeg kendte ingen aktive frimurere (så vidt jeg vidste), og jeg tog selv initiativ til at banke på døren. Den åbnedes for mig i november 2005.

Billeder: Portræt © Carsten Snejbjerg; header er manipuleret foto © John Flarup
Käre broder Thomas,
Vilken fin och intressant hemsida, du har!
[Genpostet af Webmaster]
Kære Br. Thomas, mægtig interessant og god hjemmeside du har lavet. Jeg vil referere til den for interesserede. mvbh Casper
[Genpostet af Webmaster]
Hejsa.
i øjeblikket sidder jeg med et eksamensprojekt der omhandler frimurerlogen.
Fagene jeg arbejder ud fra er historie og religion.
Historie er der ingen problemer med, men religion halter lidt.
Jeg vil høre om du kunne hjælpe mig lidt.
Hvis du kan, vil du så skrive en email til mig;
stinebrink@hotmail.com
og skrive lidt om, hvad det religiøse er ved jeres ‘arbejde’ som frimurer?
Håber du kan hjælpe.
Knus.
Hej Stine,
spændende – men snak med Den Danske Frimurerordens pressechef; jeg e-mailer dig hans kontaktoplysninger.
Spændende. Tak thomas
Hej Thomas
Spændende hjemmeside, jeg har fulgt den mere eller mindre fra starten i sin tid, da den “boede” et andet sted. Ordenen har altid fascineret mig. Jeg har mødt flere frimurer og har siden hen fundet ud af at en af mine onkler er frimurer.
Jeg har talt med en frimurer om logen, men ikke at blive medlem – det er nok det gamle dilemma om følge sit hjerte, vel vidende at man springer ud i noget ukendt.
Tak for en god hjemmeside med en hjertevarm måde at give indblik.
De varmeste hilsner
Tommy Gade