I den forgangne uge er to berømtheder blevet optaget til frimurere i USA. Der er med mellemrum rygter om den slags, men her er det bekræftet (Freemasonry for Dummies var først ude med nyheden, men begge er bekræftet fra flere kilder). Det drejer sig om basketballstjernen Shaquille O’Neill der blev optaget i Boston, Massachusetts og den Oscar-vindende skuespiller Richard Dreyfuss der blev optaget i Washington, DC (og ved samme lejlighed fik 32° i det skotske rite).
Det interessante er ikke at de er kendte, for det burde være irrelevant for deres åndelige søgen der er en personlig sag, og jeg er sikker på at man har anset dem for værdige kandidater – de har begge været involveret i velgørenhed. Det interessante er omstændighederne.
De blev nemlig ikke optaget som de fleste oplever det, med et allegorisk ritual for hver af graderne, men som en hædersbevisning – det der kaldes “made mason at sight” – altså ved udnævnelse. De er derved gjort til fuldgyldige medlemmer (og i USA betyder det at de er Mestre, altså har fået tredje grad), en ret som stormesteren har i visse stater. Det er ikke et fænomen vi har herhjemme, og i USA er det også et kontroversielt emne, og det er kun sket få gange. Nogle bliver aktive i logen, mens det i andre tilfælde mere har været en enkeltstående hædersbevisning.
Jeg finder det også interessant, fordi der er en tendens til at dyrke fremtrædende offentlige personer – Mozart og et antal konger og amerikanske præsidenter trækkes uafladeligt frem (inklusive en god del der faktisk ikke var frimurere). Denne kendis-fokusering har eksisteret til alle tider, og den er vel ikke så mærkelig – det er lidt stjernestøv man gerne vil associeres med. Men i mange tilfælde betød frimureriet kun meget lidt for disse travle mænd, og man kunne med nogen ret spørge, om der ikke var andre træk der var mere kendetegnende for deres liv og virke.
For mig handler frimureriet om at ville arbejde med sig selv, og i den forbindelse er hverken Mozart, George Washington, kong Christian X eller d’herrer Dreyfuss og O’Neill specielt relevante, selvom jeg naturligvis håber at de fik/får noget ud af det, og at de ved deres livsførelse viste sig som nogen man gerne ville lære af.
Jeg har læst alle dine indlæg igennem i håb om, at det ville give mig lidt forståelse af, hvad det vil sige at være frimurer, og hvorfor man ønsker at være det.
Det har jeg ikke fået, jeg vil næsten sige tværtimod.
Så nu håber jeg, at det er i orden, at jeg stille nogle spørgsmål for at blive klogere. Du skriver, at for dig handler frimureriet om at ville arbejde med sig selv. Det stoler jeg så på, men hvad vidste du, inden du tog din beslutning, som fik dig til at tro, at det handlede om at arbejde med sig selv?
Og er det en betingelse, at man vil arbejde med sig selv?
Mit
Hej Klaus
Prøv at læse nedenstående bøger, de kan give dig et indblik i frimureri:
Frimureri – fortid eller fremtid?
Forfatter Peter Duetoft
Udgiver Den Danske Frimurerorden, 2003
ISBN 8798979205, 9788798979203
I Guld og Himmelblåt
En bog om frimureriet i fortid og nutid
Udgiver Den Danske Frimurerorden, 1993
Begge bøger kan lånes på biblioteket.
Kan man læse i dem, hvad du vidste, inden du tog din beslutning, som fik dig til at tro, at det handlede om at arbejde med sig selv?
Mvh
Hvad får dig til at tro at det ikke handler om at arbejde med sig selv?
Det skriver du et sted
Hvis jeg skriver at det ikke handler om at arbejde med sig selv, er det en fejl. Jeg har forsøgt at svare på dine spørgsmål i en mail.
Hej Thomas,
En skam, at du har besvaret Klaus’ interessante spørgsmål i en mail direkte til ham. Fratager vi andre muligheden for en eventuel forståelse af frimureriet.
Hvis du har god forståelse for engelsk vil jeg foreslå Morals and Dogma of the Ancient and Accepted Scottish Rite of Freemasonry
Lidt nyere interessante/relevante – og knap så navlepillende – nyheder kunne måske have en læsbar interesse. Men, Hallo, det er en halv år gammel nyhed, ren sladder, kommer fra US = komplet uinteressant for normalt bagavede mennesker,
Jan: Bøgerne har jeg læst. Skrevet over samme læst som Jeres øvrige bøger. Intet nyt.
Thomas: Jeg læste dig, som du ville kommunikere. Men har du fortrudt – eller?
Ja, gammel nyhed. Sådan er det, desværre. Historier kommer i det omfang jeg lyster. Jeg har ikke nogen ambition om at dette skal være en nyhedssite. Eller, jo, det kunne da være meget fint, men det orker jeg ikke.
Ang. Klaus så følte jeg at jeg allerede havde besvaret det han spurgte efter, og jeg syntes ikke der var nogen grund til at gentage det på siden.
Generelt har jeg taget mere udførlige personlige henvendelser over mail. Det vil jeg fortsat gøre. Dér synes jeg ikke en blog er specielt velegnet.
Overordnet lavede jeg bloggen for at fortælle om mine oplevelser, krydret med lidt sporadisk nyt indhold for at det ikke skulle visne helt. Og i øvrigt som en positiv modvægt i det samlede billede (der er siden internationalt kommet flere forummer og blogs til hvor det da jeg startede meget var domineret negativt af konspirations”teoretikere”). Kommentarer tæller også som “nyt”, og dem er jeg glad for. Der er grænser for hvor langt jeg kan eller vil gå ind i en offentlig diskussion — det her er min subjektive opfattelse, og jeg vil ikke på nogen måde fremstille mig som talsmand for frimureriet i almindelighed.
For den der er søgende, henviser jeg til de ordener og loger der er nævnt.
Hej Thomas
Tak for det interview som du har givet til pressen. Det blev bragt dobbelt sidigt i Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad og forhåbentlig også i andre aviser i Danmark. I artiklen gives der svar på flere af de spørgsmål som Klaus har stillet.