Da Vinci Mystriet trak en masse fokus på frimureriet, selvom det vist kun nævnes i en bisætning i bogen, og på ingen måde var centralt for plottet. Siden da har rygterne gået om Dan Browns opfølger, og hvad den skulle handle om. Titlen blev offentliggjort for et par måneder siden, The Lost Symbol. Nu er de amerikanske og engelske forsider kommet frem, og de bekræfter tilsyneladende den del af rygterne, der har sagt, at det bliver “noget med frimurere og Washington, DC”. Hvad der så ellers ligger i dét. Udover forsiderne, så puster Brown selv til hypen på Twitter, og der er oprettet en blog: Key to the Lost Symbol Tweets, der udelukkende er dedikeret til at afkode Browns mere eller mindre obskure “hints”. Og den officielle hjemmeside er her: The Lost Symbol.
Bogen vil uanset hvad (hvis man tager forfatterskabet i øvrigt i betragtning) formentlig basere sig på lige dele research og fantasterier, og jeg minder allerede nu om, at manden lever af at sælge fiktion.

