Mig bekendt står der ikke i Sir Arthur Conan Doyles bøger om London-detektiven noget om frimurere, men Hollywood leverer den uventede forbindelse i en ny film om Sherlock Holmes. Den er instrueret af Guy Ritchie og har Robert Downey. Jr som Holmes og Jude som Doctor Watson. Jeg ved ikke noget om plottet, men et par klip fra traileren, der netop har haft premiere, fangede min opmærksomhed:
Først det klassiske, sataniske ritual, som den slags skal gøres i pulpgenren, ikke i sig selv en frimurerisk forbindelse. Men næste billede er fra en scene, der er optaget i Freemasons Hall i London, og rækken af herrer bærer noget, der kunne ligne engelsk frimurerbeklædning; og den stående mand er tilsyneladende den samme, som knæler med bind for øjnene på første billede. Sidste billede er jeg ikke helt sikker på, men jeg er næsten overbevist om, at det også er fra Freemasons Hall. Der bliver ikke nævnt noget om frimurere, så muligvis er det bare inspiration/en location, men vi får se …
Billeder fra filmen, © Warner Bros 2009



Kære Thomas.
Flot hjemmeside!
Der optræder mindst én (fiktiv) frimurer i Sherlock Holmes-bøgerne, nemlig den unge John Hector McFarlane i novellen ‘The Adventure of the Norwood Builder’. At han er frimurer (foruden ungkarl, jurist og astmatiker) deducerer Holmes med et enkelt flygtigt blik på den unge mand. Frimureriet har ingen øvrig rolle i historien.
Nu vi er ved emnet, er det interessant, at i hvert fald danske frimurere benægter, at frimurerloger blander sig i politik, se DR2’s dokuserie ‘Quatraro Mysteriet’ for tiden, samt undertegnedes kronik ‘EU og frimurerne – fra 1795 til nu’; http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=49011 …hvis ikke linket virker direkte ved klik, kopiér det da op i adressebjælken og tast Enter.
- Venligst Magnus Falko, København
Jeg har tilsyneladende taget helt fejl ang. Sherlock Holmes, for der er åbenbart endnu flere hints i bøgerne – jeg poster et indlæg i løbet af sommeren.