DR2 genudsender tema om frimurerne, Frimurernes hemmeligheder, på lørdag den 27. december (programomtale).
Frimurerne er verdens ældste og mest hemmelige organisation. Frimurernes mystiske og myteomspundne verden har givet anledning til utallige konspirationsteorier siden den første frimurerloge blev åbnet i 1717. De tæller seks millioner medlemmer i hele verden og 10.000 i Danmark. Denne DR2 Tema giver svaret på hvem de er og hvad der foregår bag de hermetisk lukkede døre.
(Rent faktuelt så blev den første frimurerloge åbnet langt tidligere end 1717 – man kan let trække 100 år fra; men den første storloge startede sandt nok i 1717 i London. Og der er heller ikke belæg for at sige, at der findes 6 millioner frimurere, selvom det er et tal, der ofte slynges ud. Med udgangspunkt i Paul Bessels hjemmeside er det nærmere 2 millioner. Og sådan vil der blive luftet en del andre myter, men der er også mange gode ting i temaet, ikke mindst at danske frimurere selv får lov at komme til orde.)
