DR2 tema
maj 4, 2007 af Thomas Munkholt
DR2 har en temaaften om frimureri (’Frimurernes hemmeligheder‘, sendes første gang 5. maj, kl. 20.00 og genudsendes den 13. maj). Stammen i programmet er National Geographics-dokumentaren ‘Freemasons on Trial‘ (forudsigelig og misinformerende spild af tid), men den Danske Frimurerorden er også blevet inviteret til at kommentere, og de har til gengæld inviteret indenfor i Stamhuset. DR2 har opbygget en flot temaside som fokuserer på dansk frimureri. Der er en klar overvægt af DDFO, og det er da også den største orden herhjemme, så jeg forstår godt tilrettelæggernes ønske om at fokusere, men jeg kan så lige liste ind her, at det kristne, rent maskuline frimureri altså ikke er den eneste vej at gå (jeg har lavet en lille oversigt: Loger og ordener i Danmark).
Der skal nok være nogen der benytter lejligheden til at lufte deres fordomme, men forhåbentlig lykkes det at kaste yderligere lys over frimureriets formål og arbejde, og samtidig bevare mystikkens slør.