Forfatter: Arthur Edward Waite
Kort fortalt: Waite’s opslagsværk samlet i eet bind på små 1.000 sider.
Først udgivet i starten af 1900-tallet. Waite lyder selvfølgelig en smule arkaisk i sit sprog nu, og det er nok ikke engelsk for uøvede. Men hans pointer er nu til at forstå, og overordnet er det et imponerende værk. Man får en klar fornemmelse af sammehænge mellem de forskellige emner, som om Waite fra starten har tænkt det som et samlet hele. Waite selv var medlem af det “magiske selskab”, Golden Dawn. Her studerede han bl.a. tarot, og han er kendt som den moderne tarots fader, via det vidt udbredte Rider-Waite sæt. Waite er således dybt forankret i den sværmen omkring det åndelige og okkulte der var udbredt i perioden. Dette farver naturligvis Encyclopædien. Men Waite lægger heller ikke skjul på at dette er hans udlægning. Og det er en af de ting der gør det til interessant læsning – der ligger en fornemmelse af et større billede bag det hele.
Det er klart at der er emner, der er forældede, og nogle af de personer han trækker frem, er ikke nødvendigvis dem der har vist sig at være de mest interessante historisk set. Der er også indslag der ikke kan betegnes som helt saglige eller korrekte (set med mere nøgterne briller). Men omvendt så er det en imponerende og personlig udlægning af det åndelige frimureri, og det er under alle omstændigheder god valuta for pengene.