Kulturnat påmindelse
oktober 8, 2006 af Thomas Munkholt
Husk at du kan besøge Stamhuset på Kulturnatten, fredag 13. oktober! Fra ddfo.dk:
Stamhuset byder igen velkommen til Kulturnat på Blegdamsvej
På grund af bl. a. forberedelserne til indsættelse af Den Danske Frimurerordens nye Stormester Hans Martin Jepsen aflyste Ordenen sin deltagelse i det store Kulturnat- arrangement i København i 2005.
Aflysningen skabte stor skuffelse hos mange københavnere, men i år kan man altså glæde sig til, at Stamhuset på Blegdamsvej åbner dørene for besøgende i forbindelse med Kulturnat 2006, der finder sted fredag den 13. oktober.
Som ved tidligere Kulturnat-arrangementer kræves der det obligatoriske Kulturnat-pas for at få adgang til Ordenens smukke bygning.
Se billedserien fra Stamhuset.