Forfatter/tegner: Alan Moore/Kevin O’Neill
Kort fortalt: en viktioriansk eventyrverden befolket af karakterer fra fiktionens verden …
Referencer: Tegneserien forbinder den britiske efterretningsservice med frimureri. Deres hovedkvarter har vinkel & passer-symboler over det hele, og der er sågar en kampstyrke med skødskind, reb om halsen og lignende. Tjenesten er i det store hele på de godes side, selvom de undervejs bliver manipuleret af deres chef, “M” (en tvetydig James Bond-reference). De har ikke nogen reel indflydelse på historien, men når Moore har valgt at tage dem med er det dels som et krydderi til den viktorianske periode og formentlig også en del af hans generelle opfattelse af at frimurerne har en særlig, skjult position i det britiske politi og retsvæsen (inspireret af Stephen Knights bøger).
Anmeldelse: Der er indtil videre udkommet to opsamlinger med Ligaens eventyr. Den første historie præsenterer hovedpersonerne – Mina Murray, Allan Quatermain, Kapajn Nemo, Jekyll/Hyde og den Usynlige Mand – og to mesterforbryderes kamp om London. Andet bind følger en invasion fra Mars – et mix af H.G. Wells’ Klodernes Kamp og Jules Vernes Dr. Moreau. Egentlig en meget enkel idé: at samle karakterer og ideer fra litteraturens verdener i samme univers – men Moore eksekverer den med stor underholdningsværdi og grundigt kendskab til sine forlæg (se evt. de ekstensive referencer her). O’Neills tegninger kan virke lidt stive ved første øjekast, men illustrationerne er fulde af liv, og han giver serien en unik stil, der klæder dens univers. Serien er drevet af Moores lyst til at lege “hvad nu hvis” med de kendte karakterer, og de er på ingen måde præget af viktorianismens tilknappede kyskhed: Nemo er inder og hader det britiske Imperium af et godt hjerte, Quatermain har slået sig på opium, Murray har forfærdelige ar og afsky for mænd efter mødet med en vis transylvansk adelsmand osv. Han ved vi allerede kender historierne, og ved at twiste det kendte en lille smule og bruge personerne på uventede måder, spiller han på læserens forventninger. En virkelig fornøjelig serie.
Note: Der er også kommet en sørgelig film-version (med Hollywoods vanlige respekt for klassisk litteratur kaldet LXG), som ligger klasser under tegneserien. Forlaget Fahrenheit har udgivet bøgerne på dansk, som Det Hemmelighedsfulde Selskab.
