Forfatter/tegner: Alan Moore/Bill Sienkiewicz, 1990
Kort fortalt: forfatterinde vender tilbage til sin hjemby, Hampton, hvor et amerikansk selskab har planer om et nyt indkøbscenter.
Reference: Tegneserien har en lille, men for Alan Moore meget typisk, Stephen Knight-inspireret reference i bog #2: Den lokale politibetjent, et rigtigt r*vhul, har sin svigerfar til middag, og han siger: “Oh, incidentally, Peter, I’ve been mentioning your name at lodge recently … reaction’s been favourable so far. Wouldn’t exactly hinder you in becoming Chief Superintendent, would it?” Man kan godt blive lidt ærgerlig over at en så god forfatter har set sig så sur på noget, pga. en enkelt, ensidig kilde. Men, sammensværgelser er bare gode historier. *suk*
Anmeldelse: Ellers er der ikke så meget at sige om Big Numbers, der var planlagt til 12 numre, men strandede efter #2, da Sienkiewicz og Moore gik skævt af hinanden. Sienkiewicz’ assistent, Al Columbia, færdiggjorde #3, men den udkom aldrig, og under arbejdet med #4 blev han småskør og ødelagde originalerne. I dag arbejder Moore efter sigende på en tv-version af historien, men der er noget sen-80′er over serien, så jeg tror desværre øjeblikket er forpasset. Big Numbers tegnede ellers til at blive en af den periodes bedste tegneserier. Der er en fantastisk lilleby-stemning, inspireret af Moores egen hjemby, Northampton, med en underliggende fornemmelse af noget uforklaret og truende, midt i al køkkenvasksrealismen. Ikke mindst takket være Sienkiewicz‘ gråtonede illustrationer. En på alle måder sørgelig historie.
