Forfatter: Robert Macoy
Kort fortalt: Digert opslagsværk.
Macoys frimureriske ordbog er fra sidste halvdel af 1800-tallet, og det bærer den virkelig præg af. Udover at der står ting der helt enkelt er forældede og ukorrekte, er den også tungt skrevet (men slet ikke uforståelig). Bogen starter med en generel frimurerisk historie (Macoy går tilbage til de dionysiske mysterier), der er usædvanlig kedelig. Så kommer den vigtigste del som er bogens berettigelse, nemlig som opslagsværk. Der er opslag om de forskellige grader og riter, om personer, titler, redskaber mm. Det er helt bestemt brugbart og udgør hovedparten af den 700 sider tykke bog. Sidste tredjedel optages af en ordbog over symboler og begreber som ikke går i dybden, og derfor fremstår ret ubrugelig. Bogen er illustreret med mange træsnit.
Jeg vil ikke kaste mig ud i en længere anmeldelse, men blot konstatere at her er en bog, jeg sætter på hylden og giver endnu et par års patina. Når jeg kan sammenligne med flere og nyere kilder og egne erfaringer, er det nok lettere at værdsætte den i dens rette perspektiv.